Du kan blande dine egne urte-teer alt efter behov. Brug urterne til at lave lige netop den te som du har brug for. Her er 3 mulige opskrifter på lækre urte-teer.
Søvnfremmende og beroligende te
Både baldrian og humle virker afslappende, søvnfremmende og beroligende. 4 spsk. tørrede, hakkede baldrian-rødder
2 spsk. tørret humle
5 dl vand
Hæld det kogende vand over urterne. Lad det stå i 15 minutter. Si og drik 2 kopper før sengetid eller 1 kop 2 gange dagligt.
Forkølelses- og hoste-te
Hyldeblomst er en rigtig god sveddrivende og antiforkølelsesblomst. Lakridsrod er slimdrivende og god imod hoste. 8 g tørret og hakket rod
20 g tørrede hyldeblomster
4 1⁄2 l vand
Hæld kogende vand over blomster og rødder. Lad det stå i 15 minutter. Si og drik 1 kop 2-4 gange dagligt.
Mavete
Både ensian og pebermynte virker mavesyre-fremmende og er derfor gode til en dårlig fordøjelse. 2 spsk. tørret og hakket pebermynte
2 tsk. tørrede og snittede ensianrødder
1⁄2 l vand
Hæld kogende vand over blade og rødder. Lad det stå i 10 minutter. Si. Drik 1 kop te før hvert måltid. Max. 3 kopper dagligt i 14 dage.