Vi har alle hørt om begrebet ”ammehjerne”, men hvad udtrykket egentligt dækker over kan være ret skræmmende, når man som kvinde ønsker at bibeholde de sidste rester af en normal

hjernekapacitet i det der uvægerligt kan blive en begrænset, men typisk, eksistens med midtpunkt i gylpeklude, bleskiftning og manglende nattesøvn.

Under graviditet og amning er behovet for fedtsyrer stort hos den vordende mor. Adskillige mekanismer sørger for at fostrets behov for fedtsyrer tilgodeses først; det skal nemlig hjælpe til hjernens udvikling – derefter får mor det, der måske bliver tilovers. Fedtsyrerne transporteres til fosteret gennem moderkagen under graviditeten og via modermælken, når barnet ammes. Dette indebærer, at mors reserver af fedtsyrer går ud til fostret og, at der derefter kan opstå en mangel hos hende, medmindre hun sørger for at få et dagligt ekstra tilskud.

De fedtsyrer, der går fra mor til barn, kommer fra mors hjerne (medmindre hun spiser de rette fisk eller tager et tilskud fedtsyrer dagligt) og føres over til fostret gennem moderkagen til opbygning af fosterhjernen. Denne helt naturlige proces resulterer i, at mors hjerne kan krybe op til 5% under graviditeten (!!!). Under amning antages det at Mor mister mellem 50 og 80 mg fedtsyrer om dagen. Dette kan sættes i forbindelse med den efterfødselsdepression som mange kvinder desværre får.

Doktor i medicinsk videnskab, Olle Haglund, udtaler, at behovet for de rette fedtsyrer opstår allerede i fostertilstanden. Når fostret er 27 uger gammelt, begynder fedtsyrerne i stærkt øget omfang at dannes i hjernen. Naturen har sikret, at fostret får så meget af de vigtige flerumættede fedtsyrer som muligt. Moderkagen har nemlig en indbygget mekanisme, som koncentrerer EPA, DHA og AA via moderkagen, så mængden af disse fedtsyrer bliver dobbelt så høj i fostrets blod i forhold til moderens blod. Ligeså sker der en koncentrering fra den ammende moders blod til brystmælken, så denne indeholder dobbelt så meget af de vigtige fedtsyrer. Dette kan betyde, at der hos moderen opstår en vis mangel. For de mødre som ikke spiser fisk, er det nødvendigt med et tilskud af EPA-rig fiskeolie. Ved fødslen har man et maximalt antal hjerneceller (1.000 milliarder), men disse er langt fra færdigudviklede. Udviklingen fortsætter gennem udløbere fra hjernecellerne, som vokser ud og får kontakt med et stort antal andre hjerneceller. Dette foregår helt frem til slutningen af puberteten og kræver en stor mængde af de rette flerumættede fedtsyrer. Selv den voksne hjerne har en uafbrudt omsætning af flerumættede fedtsyrer, og har derfor behov for konstant tilførsel.

Brystmælk er den bedste næring et spædbarn kan få. Forudsat,
at moderen får tilstrækkeligt med de vigtige flerumættede fedtsyrer via kosten eller kosttilskud, kommer brystmælken som regel til at indeholde højt indhold af EPA, DHA og AA. I lighed
med hvad der sker i moderkagen, sker der også en koncentration
af fedtsyrerne i brystmælken. I dag findes der mange studier,
som viser forskelle mellem børn som får brystmælk og de som
får modermælkserstatning. Man ser blandt andet forskelle i indlæringsformåen og synsfunktion. Indtagelser af fødevarer eller kosttilskud under graviditet, som er rige på EPA og som
indeholder DHA, har vist sig at beskytte barnet mod læse- og skrive vanskeligheder.

I 1998 udførtes et studie på 21 fuldbårne børn, som i 4 måneder fik tilskud af EPA, DHA og AA, og 23 børn som ikke fik dette. Ved 10 måneders alderen undersøgte man børnenes problemløsningsformåen. Studiet viste, at de børn som havde fået tilskud af fedtsyrer, havde en signifikant bedre problemløsningsformåen end kontrolgruppen. Høje problemløsningspoint er forenet med højere intelligens senere i livet!

Til trods for denne store viden viser flere studier, at mange gravide og ammende kvinder ofte får for få flerumættede fedtsyrer, hvilket kan få konsekvenser for både barn og Mor. Et stort engelsk studie, hvor 7400 børn blev undersøgt 15-18 måneder efter fødslen viste, at børn som via deres mor fik et fast tilskud af fedtsyrer havde tydelig bedre indlærings- og koncentrationsevne og var bedre med i sin udvikling, end børn i kontrolgruppen.

God og næringsrig mad er vigtig for os mennesker gennem hele livet, men ernæringseksperter er enige om, at det er endnu vigtigere, at vi spiser rigtigt, når en graviditet planlægges samt under graviditeten og mens der ammes. Det har gennem længere tid været velkendt, at kosten for kvinder som venter barn, har væsentlig betydning for både mor og barnets udvikling. For at få en næringsrig kost behøver du ikke holde dig til en speciel diæt. Det eneste du behøver, er at være opmærksom på, at få en varieret kost med god næring –også fisk, som fremmer barnets vækst og udvikling.

Fødevarestyrelsen og fødevaremyndighederne i både Europa og USA anbefaler bl.a., at gravide skal have et højt indtag af fisk. Deres anbefalinger lyder på fisk mindst to gange om ugen og helst fede fisk som sild, laks og makrel. Det er nemlig Fødevarestyrelsens vurdering, at der ernæringsmæssigt er flere fordele ved at spise frisk fisk end ulemper. Visse fisk, f.eks rovfisk skal man dog være varsom med, når man er gravid og ammer, da de kan indeholde større mængder gift og tungmetaller end andre fisk. Herudover skal man være opmærksom på, at opdrættet fisk kan indeholde færre

flerumættede fedtsyrer end vild fisk.
Fedtsyrer fra omega-3 og omega-6-familierne findes ofte normalt i kosten.

Imidlertid kan det være vigtigt at komplettere kosten med tilskud af DHA og AA. DHA tilhører omega 3-familien (fisk) og AA tilhører omega-6-familien (vegetabilsk). Modersubstanserne til disse to fedtsyrer er ALA (alfalinolen-syre) og LA (linol-syre) LA findes eksempelvis i grønne bladvækster, i hørfrøolie, kornsorter og nødder (specielt valnødder). LA findes i sesamfrø og solsikkeolie samt i de fleste vegetabilske olier. Disse to fedtsyrer (ALA og LA) kaldes ”essentielle”, eftersom vi ikke kan leve uden dem. Vi kan heller ikke selv producere dem. De skal tilføres via kosten eller vi kosttilskud.
Flerumættede fedtsyrer har en unik rolle under og efter graviditet. Specielt omega- 3 fedtsyren DHA og omega-6 fedtsyren AA. Adskillige forskningsrapporter viser, at begge fedtsyrer er vigtige som byggesten i cellerne, når fostrets hjerne og øjne udvikles. Mere end 20% af hjernen i tørvægt og 30% af øjets nethinde består primært af DHA og AA. DHA og AA er ligeledes en vigtig del af cellemembranerne. Ligesom fedtsyrerne har betydning for, at cellevæggene bliver smidige, så væske og salte let kan passere ind og ud af cellerne. Netop det høje indhold af fedtsyrerne DHA og AA i nervecellerne – specielt i hjernen – betyder, at et indtag af disse fedtsyrer i graviditeten og ammeperioden er afgørende for centralnervesystemets optimale udvikling og barnets kognitive (tanke- og forståelsesmæssige) udvikling.

Forskning viser endvidere, at DHA og AA er specielt vigtige under de sidste 3 måneder af graviditeten, hvor fosterets hjerne gennemgår en stor vækst. Behovet for tilførelse af både DHA og AA ser ud til at fortsætte med at være specielt højt de første 18-24 måneder af livet.
Der er mange andre gode grunde til at få et dagligt
indtag af nogle gode fedtsyrer. Dog er det
ultimativt som kvinde at vide, at man kan gøre
noget for at bibeholde sin hjernestørrelse under
graviditet og amning. Ligeså væsentligt er det
faktum, at man kan give sit barn en endnu bedre
start på livet. Det kan være svært i en travl
hverdag, at få overblik og tid til at sammensætte
den rigtige kost for at være dækket ind med
fedtsyrer. Derfor er det herligt, at det kan gøres
med en daglig kapsel direkte fra køleskabet.