Opskrifter

Naturens eget middagsbord
Sommeren er over os med hele sit væld af naturens egne tilbud. Netop nu hvor alle planter skyder op i al deres pragt og vælde og fyldt med energi, er det tid til at gøre brug af dem. Kik i din baghave eller gå på urteplukketur i naturen omkring dig.

Mange af de planter, som vi betragter som ukrudt, er velsmagende og sunde og kan nemt bruges i kosten.

Skvalderkål er enhver haveejers mareridt. Den breder sig og er ikke lige sådan til at få has på. Betragt den med nye øjne. Den er velsmagende både i rå tilstand i f.eks. salater og tilberedt i middagsmaden. Og så er den oven i købet spækket med C-vitaminer. Pluk de nye skud og de blade, der lige er ved at åbne sig.

En anden velkendt og nok lige så afskyet plante er brændenælden. De fleste har nok brændt fingrene ved et nærmere bekendtskab, men den er fyldt med vitamin A og C og indeholder både jern, kiselsyre, kalium og mangan. Husk handsker,
når denne lille fyr skal plukkes.
Herunder et par ideer til middagsbordet.
Brændenælde-suppe med rejer og ostebrød
Ingredienser:
Plukkede brændenælder (kun de helt små), en stor pose.
2 stk. bagekartofler
11 stk. løg
1⁄2 porre
2 stk. laurbærblade
1 fed hvidløg
lidt timian
2 liter vand eller hønsefond
50 g smør til at blende med
lidt koldpresset olivenolie
rejer
Brændenælderne skylles og koges i to hold kogende vand, afkøles i koldt vand og presses fri for væske. Hakkes groft. Skrællede kartofler, porre, løg og hvidløg sauteres i lidt olie uden at de bruner, tilsæt vand eller hønsefond samt krydderier (de skal være i en krydderpose så de kan tages op igen). Kog godt igennem ca. 20 min. Krydderpose optages og fonden blendes sammen med brændenælder og lidt smør til den har en fin grøn farve. Smag til med friskkværnet sort peber og salt. Ved serveringen koges suppen op og den må kun lige koge. Drys rigeligt med rejer i suppen og server den i en varm suppe-tallerken.
PS. Hvis man ikke er til rejer, kan man erstatte dem med sprød-stegte bacon-stykker og hakket purløg.
Ostebrød:
Antal brødskiver efter personer (f.eks. hvede- eller speltbrød)
Lidt dijon sennep

page1image30991920 page1image20547072

Reven ost – gerne emmentaler
Lidt paprika.
Smør brødet med lidt sennep og drys med reven ost og paprika. Gratiner i ovnen indtil de er sprøde. Serveres varme.

Kartoffelsalat med Skvalderkål

Ingredienser:
Kartofler
2 håndfulde friskplukkede skvalderkål-skud
creme fraice (9% eller 18%)
Purløg
Persille
Kartoflerne koges, afkøles og skæres i skiver. Skvalderkålen vaskes grundigt, presses fri for vand og hakkes. Persillen hakkes ligeledes og purløgene klippes i små stykker. Kartoffelskiverne vendes i creme fraicen sammen med den hakkede skvalderkål, persillen og purløget. Smages til med salt og peber.
Lad os runde af med opskriften på en delikat hvidløgssuppe. Sund, enkel og nem at lave.
Hvidløgssuppe
4 personer.
Ingredienser:
8 store fed hvidløg, 1 liter bouillon, f.eks. økologisk gluten, laktosefri grøntsagsbouillon fra Morga.
1 kvist salvie
1 kvist timian
1 laurbærblad
2 pasteuriserede æggeblommer
Salt, peber
Pil hvidløgsfeddene og knus dem med en bredbladet kniv mod spækkebrættet. Hæld bouillonen i en kasserolle, kom de knuste hvidløgsfed i og lad det koge i 5 minutter.
Læg salvie, timian og laurbærblad i gryden. Lad krydderierne trække i den varme suppe i 5 minutter.
Pisk æggeblommerne og tilsæt et par spiseskefulde varm suppe. Pisk det godt sammen.
Hæld æggene i suppen og pisk til det jævner. Suppen må ikke koge. Smag til med salt og peber.
GOD APPETIT

Urtetørring

Skulle du få lyst til at plukke og tørre dine egne urter til for eksempel urte-te er her lidt at gå frem efter: Det er

Read More »

Urteteer

Du kan blande dine egne urte-teer alt efter behov. Brug urterne til at lave lige netop den te som du har brug for. Her er

Read More »

Svamp og candida

Lidt om candida albicans og svamp i almindelighed. Der er løbet meget vand i åen, siden vi behandlere betragtede candida albicans som et problem at

Read More »

SUPERFOOD

Så har vi fået endnu et nyt begreb. Nemlig SUPERFOOD. Fødevarer, der er supersunde og spækkede med berigende og helsefremmende indholdsstoffer. Vi har længe vidst,

Read More »

Smoothies for alle

Opskriften på en smoothie er noget, vi alle mangler. Her er opskrifter på dejlige smoothies. Smoothies for enhver smag. Smoothies for blandede smagsløg Herunder følger

Read More »

Skønhed og urter

Phytoterapeuten bruger ekstrakter eller tinkturer af planterne i deres helhed. Urter kan nemt bruges til daglig skønhedspleje. Anti-rynke-omslag: 1 dl tørret hjulkrone (blade og blomster)

Read More »

Har du spørgsmål, så skriv til mig

Kontakt information

KLIENTERNE SIGER:

GØR TANKE TIL HANDLING...

Vil du høre mere eller booke en tid, så ring eller udfyld formularen 

Følg os på Facebook